Sammenslutningen af undervisere
Vedtægter
for
sammenslutningen af undervisere
ved
Træfagenes byggeuddannelse
§.1. Formål.
a. Medvirke til udvikling af den faglige
undervisning.
b. Styrke det kollegiale samarbejde.
c. Formidle kontakt mellem erhvervsskolerne, uddannelsens
interessenter og Uddannelsesforbundet.
d. Styrke samarbejde og udvikling gennem tæt dialog med
honorarfond, lærebogsudvalg og kursusudvalg.
§.2. Medlemsforhold.
a. Undervisere ved Træfagenes
byggeuddannelse der er opført i "personalekartotek
for undervisere ved Træfagenes byggeuddannelse."
§.3. Organisation.
a. Sammenslutningen opdeles i fire kredse:
Nord, Midt, Syd og Øst. Hver kreds vælger
formand, sekretær og medlem af kursusudvalget. Valget er for en
treårig periode.
b. Formændene er fødte medlemmer af kredsformandsgruppen,
jævnfør § 6.
§.4. Kredsmøde.
a. Der afholdes kredsmøder mindst en
gang årligt.
b. De ordinære kredsmøder afholdes i oktober (Kreds
Nord/Kreds Syd) og januar (Kreds Midt/Kreds Øst)
og koordineres af kredsformandsgruppen.
c. Kredsformandsgruppen udarbejder fælles dagsorden til
kredsmøderne.
Denne udsendes senest 14 dage før mødet.
d. Kredsen er pligtig til at sende en repræsentant til de
øvrige kredsmøder.
e. Ved afstemninger af landsomfattende interesse, koordineres
de nødvendige
beslutninger af kredsformandsgruppen.
f. Der føres protokol i kredsene.
g. Der udsendes referat til alle deltagere senest 3 uger
efter mødet.
§.5. Kredsudvalg.
a. Valgbare er undervisere ved
Træfagenes byggeuddannelse, der er opført i det i § 2
nævnte
personalekartotek.
b. Kredsformænd, sekretærer og medlemmer til kursusudvalget
vælges ved simpelt stemmeflertal.
Sekretæren er suppleant
for formanden. Kredsformand, sekretær og medlem til kursusudvalget
vælges forskudt for hinanden.
c. Valgperioden er 3 år.
§.6. Kredsformandsgruppen.
a. Kredsformandsgruppen konstituerer sig
med formand og sekretær.
b. Kredsformandsgruppen koordinerer kredsmøderne i henhold
til § 4.
c. Kredsformandsgruppen indkalder til fællesmøde, når det
skønnes nødvendigt,
og dog mindst hvert femte år.
d. Der føres forhandlingsprotokol.
§.7. Kursusudvalget.
a. Der afholdes mindst et årligt
møde.
b. Medvirke til udvikling af efteruddannelsesområdet.
c. Kursusudvalget refererer til formanden for
kredsformandsgruppen
d. Der føres protokol.
§.8. Landsudvalg.
a. Kredsformandsgruppen er ansvarlig
for, at der arrangeres valg til alle udvalgspladser.
b. Der vælges 10 medlemmer til lærebogsudvalget, skiftevis 3,
3 og 4. Valget finder
sted i december måned. Valgperioden er 3 år.
c. Der vælges et medlem til repræsentantskabet, den valgte er
samtidig kasserer i
lærebogs fonden. Valget finder sted i december måned. Valgperioden
er 2 år.
Valget foregår på ulige årstal.
